Annonce

Annonce

Brev:

Meget kræsen og småtspisende 3-årig


20. januar 2015

Alder:
3 år, 2 mdr.

Meget kræsen og småtspisende 3-årig

Kære Helen

Nu bliver du næsten tæppe-bombet af mig, men der er lige flere ting, som fylder meget lige nu.

De to tidligere mails handlede om legesituationer og ked af det ved aflevering i børnehaven. Denne her handler om at vores søn er gået fra at være lidt kræsen til pludselig at være meget kræsen.

Hvor han tidligere var glad for spegepølsemadder, rosiner, dadler osv, vil han næsten kun spise corn flakes (det får han kun om morgenen), frugtstænger (vi prøver at købe dem med fuldkorn i) og ristet (fuldkorns)toastbrød og lidt æblebåde. Han vil ikke længere spise banan, rugbrød, dadler, heller ikke pålægschokolade vil han spise - den mad kommer hjem igen fra børnehaven. Og så har han spist en halv med leverpostej.

Om aftenen er han ikke interesseret i vores aftensmad. Vi ved godt at vi burde sætte maden på bordet tidligere, men prøver at ramme kl. halv syv senest.

Hvornår vil være mest optimalt? Kl. 18:30 er han i hvert fald ikke interesseret. Han er lige begyndt at springe sine middagslure over i ny og næ, og når han gør det skal han helst i seng kl. 19, og hvis han har sovet middagslur - i weekenden kan han sove alt mellem 1½-4 timer, og så kommer han først i seng kl. 20-20:30.

Men ift aftensmad, så vil han som sagt ikke have noget af vores, og så 20 minutter senere, når han skal i seng, klager han over at han ikke har fået noget at spise. Og så er der dilemma mellem mig og hans far. Jeg synes det er ok, at han får en skål havregryn, mens hans far synes det er en dårlig idé. Indtil videre har vi sagt til ham, at han ikke får mere aftensmad, da der lige har været masser af mad på bordet, men det føles ikke rart inden i at nægte ham mad. Når det er sagt, så tror jeg også at en stor del af det med at han lige skal have noget ekstra serveret, handler rigtig meget om at trække tidspunktet for at komme i seng. Her til aften har vi så gjort en undtagelse og givet ham en skål ...


Annonce

... havregryn, som han spiste en god portion af. Og som min mand så sagde til mig; hvad har du så tænkt dig at gøre i morgen?? Hvorefter jeg skyndte mig til tastaturet for at skrive til dig :o)

Vi vil selvfølgelig gerne lave mad han kan lide, men han vil ikke spise noget om aftenen. Vi har en del gnavegrønt på bordet også, som han tidligere gerne ville spise af, men nu vil han heller ikke det længere. Kan det have noget at gøre med, at han er begyndt at springe middagsluren over, og derfor er for træt til at spise om aftenen? - men det forklarer jo ikke hvorfor han ikke vil spise af sin madpakke i børnehaven...

Jeg kan huske at du tidligere har skrevet, at man skulle sørge for at der er noget på tallerkenen/bordet, som man ved at barnet gerne vil spise. Men når det begrænser sig til fuldkornstoastbrød er det så også i orden?

Og ja, så er min mand og hans mor også rigtig slemme til at kommentere på mængden vores søn spiser og sige at det er godt nok sølle. jeg siger til dem, at det skal de lade være med, men det er virkelig svært at trænge igennem med. Kan det også være afgørende for at han spiser meget mindre? Eller er det bare en periode, og skal vi så servere fuldkornstoast for ham indtil da?

Han vil rigtig gerne være med til at lave mad...

Og så har hans far og jeg også haft en presset periode, mens jeg har færdiggjort mit studie, så stemningen har desværre ikke været specielt glad, selvom jeg virkelig gør hvad jeg kan for at vores søn ikke skal mærke det. Men det er heldigvis allerede blevet bedre her 2 dage efter min sidste eksamen.

Ja, mange spørgsmål og mange tanker, håber virkelig du kan hitte rede i det. Jeg har bestilt din bog hjem fra biblioteket, den med tydelige forældre og trygge børn.

Vores søn har i en lang periode også haft tendens til lige fra morgenen af at snakke med meget "klagende" røst - det skriver jeg lige om i næste mail.

De bedste hilsner M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce